onsdag den 7. september 2011

NB! Nye billeder nederst:-)

Grønlandsbuffet

Mandag kl. 18 stod vi klar og ventede på bussen til Hotel Arctic, i mangel af pænt havde vi pudset vandrestøvlerne og børstet håret, bedre kunne vi ikke gøre det... Da vi ankom til hotellet stod Erik klar og bød os velkommen, vi os en lille smule malplacerede på det flotte hotel. Vi ventede den lækre lounge til buffetten var var klar. Inde i restauranten blev vi placeret med en super udsigt over isfjorden, en rar jysk tjener fra Thisted ved navn Peter servicerede os på bedste vis. Buffetten bestod af diverse grønlandske specialiteter, bl.a. tørret fisk, hvalhud med spæk, stegt hval, koldrøget hellefisk, lasagne med moskus og rensdyr, rensdyrragout, sushi, grønlandske rejer, lam fra Sydgrønland, stenbiderrogn, sælsuppe og meget meget mere. Nogle var var mere begejstrede for fiskeretterne end andre:-)

Vi havde en superdejlig aften og blev ovenikøbet inviteret af tjeneren Peter til at se hans hunde blive fodret næste dag. Direktøren Erik var henne og sige farvel til os og sørgede også for at der var en bil der kunne køre os hjem senere. Inden vi tog hjem gik vi ned til de berømte Igloer, som Hotel Arctic er så kendte for. Der er fem igloer, som ligger på en fjeldskråning med en fantastisk udsigt over fjorden. Det var en virkelig smuk aften og svært at forstå skønheden.

Fjordsejlads og kaffemik
Tirsdag morgen startede vi med at interviewe Naja og Aron fra isfjordskontoret, det var ret inspirerende og de var meget interesserede i vores projekt og et fremtidigt samarbejde, evt. i Kulturformidlingsprojektet.

Kl. 11.30 mødtes vi med Peter og fulgte ham ned til hundende, som pudsigt nok havde plads lige ved siden af vandrehjemmet. Det  var interessant at se hvor forskelligt en dansker og en grønlænder holder slædehunde. Vi fik lov at hilse på en af de voksne slædehunde, som havde bittesmå hvalpe på kun tre uger i et lille skur.

Fra Peters hunde gik vi direkte ned til Silver, hvorfra vi skulle videre på isfjordssejlads. Her pakkede vi os ind i flere tøj, så vi til sidst lignede institutionsbørn på koloni:-) Vi skulle sejle med "Julemanden" og hans søn på en stor en gammel fiskekutter. Vi sejlede ud i isfjorden, hvor vi opholdt os i 2½ time. Det var ubeskriveligt smukt og solen skinnende fra en blå himmel, det var lidt som at befinde sig i et eventyr midt ude mellem de store hvide isfjelde. Midtpå turen stoppede de motoren, så vi kunne høre stilheden og isens knirken. Det var en stor oplevelse. "Julemanden" (som vi aldrig fik navnet på ), havde sejlet i 31 år og fortalte os at det vi så i isfjorden idag var det rene ynk ift. tidligere tider, hvor der havde været enorme bjerge og ikke så meget pakis som der er nu.

Efter isfjordssejladsen kørte vi til Kaffemik hos en ældre dame ved navn Mette. Hun åbnede sit hjem for os og bød på kaffe, te, saft, boller og to slags kage - det var lige hvad vi trængte til efter en kold tur på fjorden. Hun fortalte levende om sin familie og om at have gæster på besøg fra hele verden. Hun havde aldrig været andre steder end i Grønland og i Danmark, og var derfor meget glad for at udlandet kommer til hende!

Efter at have fyldt os med kage trængte vi til noget rigtig mad og tog tilbage på vandrehjemmet og fik lidt suppe og nudler. Da det var Charlotte og Valentins sidste dag gik vi ud og nød aftenen, først på en hyggelig cafe med fantastiske milkshakes og smoothies. Bagefter gik vi ned til fjorden og stod længe og kiggede på solen, der gik ned og de meget smukke farver.

Sidste dag
Det er nu onsdag og vores dag. Vi startede med fælles morgenmad og fik sagt ordentligt farvel til Charlotte og Valentin. Nu opdaterer vi bloggen og bagefter vil vi ud på en lang vandretur, der skulle tage ca. 5 timer. Vi er ret heldige med vejret, der er klar blå himmel og det er koldere end de sidste dage. Efter vandreturen vil vi pakke og finde et hyggeligt sted at spise, nu det er vores sidste aften.

Vi regner med, at det er sidste gang nu, at vi opdaterer bloggen i Grønland, da det ikke er særlig let at få adgang til internettet, og vi ikke er tilbage fra vores vandretur, før vandrehjemmets kontor er lukket. Vi regner med at vi hjemme i Danmark vil opsummere og evaluere vores tur og lægge det her på bloggen engang i fremtiden.

Vi er alle tre enige om at det har været en fantastisk tur og det er meget anbefalelsesværdigt at tage herop:-) Vi vil alle gerne tilbage hertil engang! :-)

mandag den 5. september 2011

Nye uventede oplevelser

Tyrolermusik i Grønland
Lørdag aften bestod menuen på skibet af moskussteg med det hele, sovs og kartofler - det var der et par stykker der hoppede på, og de blev glædeligt overraskede. Senere på aftenen lagde vi  til i Sisimiut og havde et par timer der. Vi nåede op i bymidten, hvor der viste sig at være byfest med tyrolermusik og Shubidua. På vej tilbage til skibet så vi både et par islandske heste med ryttere og et hold fangere, der kom ind med båden fuld af fangst, bl.a. sneharer, fugle og rensdyr.

Interviews i isfjorden
Søndag formiddag på skibet gik ret hurtigt med at pakke, og lave en del interviews med både danske og amerikanske turister. Vi fik også lov til at komme en tur ind i skibets styrehus, hvor der var en fantastisk udsigt - og vi måtte droppe den romantiske forestilling om et stort ror, da båden stort set styrede sig selvJ Kaptajnen var også utrolig sød og lod bl.a. Valentin få lov at sidde på kaptajnens stol.

Indsejlingen til Ilulissat var helt fantastisk og en meget stor oplevelse. Det ene smukke isbjerg efter det andet, farver, lys og lyde - isen brækkede af her og der, og det buldrede i det fjerne.

Kl. 13 lagde vi til i Ilulissat, det var virkelig dejligt at komme af borde og få fast grund under fødderne, selvom vi følte at vi sejlede længe efter ankomst. Vi fandt efter lidt søgen vandrehjemmet, hvor vi blev modtaget udenfor af en vandrehjemmets opsynsmænd, som kunne vores navne, hvilket vi var vældig imponerede af…

Vandrehjemmet er oprindelig bygget som en militærbase og siden anvendt som vandrehjem, hvilket betyder at det er vind og skævt og meget slidt, men hyggeligt! Her er en god atmosfære og folk er utrolig søde og interesserede i at snakke.

Vandretur langs isfjorden
Efter et meget tiltrængt bad og udpakning gik vi ud i det fine vejr for at vandre en mindre rute på et par timer. På vej til starten af ruten så vi et af de store områder udenfor byen, hvor slædehundene opholder sig.
Ruten gik langs isfjorden, hvor vi klatrede på fjeldet, hele tiden med udsigt ude over isfjorden. Virkelig et fantastisk syn!

Turen tog et par timer og bagefter var vi godt trætte, vi handlede ind i Pissifik til en gang “rigtig mad” og sad bagefter i køkkenet og skrev noter og talte om dagens interview.


Uventede oplevelser
Vi vågnede i dag op til gråvejr og regndryp. Det var en smule nedslående, da vi ellers havde hørt vejret de næste dage skulle have blevet rigtig godt. Men vi spiste vores morgenmad og gik derefter ned mod byen, for at snakke med en Guide/turistbureauejer ved navn Silver og et andet turistbureau World of Greenland. Ud over at arrangere interviews ville vi samtidig tjekke mulighederne ud med hensyn til ture og sejlads.
World of Greenland havde ikke “tid” til at tale med os og deres turudbud var begrænset på grund af at turistsæsonen stort set er slut for i år. Derefter gik vi ned til Turisme Nature hos Silver. Vi aftalte at mødes og snakke med ham senere på dagen, da vi allerede havde en aftale med direktøren for Hotel Arctic Erik Bjerregaard kl. 10. Vi kom ind på det rigtigt fine hotel, hvor vi hilste på direktøren og derefter blev vist ind i tv-stuen, hvor der blev serveret kaffe og te. Erik Bjerregaard fortalte om hotellets historie. Hotellet var fra 1994 og Erik Bjerregaard har været med fra starten i alt hvad der hedder turisme i Disko-området. Han kunne hurtigt se mulighederne for området turistmæssigt, indtil da havde man satset på Sydgrønland som turistmål. Et af hans andre kæpheste er, at man fra hotellets side skal uddanne folk ordentligt, bl.a. sørger Hotel Arctic for, at de ansatte ender med et dansk svendebrev . Han satser på grønlandske medarbejdere også fordi de på mange måder er mere stabile og ikke rejser “hjem” efter nogle år, som danske medarbejdere kan finde på. Dertil kommer at gæsterne får en mere autentisk oplevelse af Grønland. Også fordi turisten ser grønlænderen som en kompetent og serviceminded person.
Erik Bjerregaard vil på den måde gerne vise, at Grønland godt kan selv, og at det er en moderne kultur, som også peger bagud f.eks. i deres meget smukke håndarbejde, som han bestemt synes er et godt minde om landet for en turist.
Vi havde åbenbart gjort et godt indtryk, for vi blev inviteret som hans personlige gæster til “Den grønlandske buffet” om aftenen, plus han lige arrangerede en privat, gratis vogn hjem til vandrehjemmet.
Vi glæder os rigtig til maden, specielt efter at have set nogle rigtig gode billeder af buffeten. Vi skal lige nævne at maden på hotellet har fået den nyindstiftede pris Ny nordisk mad!!

En toscaner i Ilulissat
Efter interviewet tog vi ind til Silver, som i mellemtiden havde arrangeret at vi kunne komme ud og se Niels’s hundeplads. Vi fik igen et lift og vi fulgte Niels gennem tykt og tyndt. Hundene var lænkede og vi fik at vide, at vi skulle holde os til den fastlagte sti, da hundene ikke er helt tamme som en familiehund. Niels havde lige fodret hundene og vi er lidt forbavsede over, at de kun fodres hver 2. dag om sommeren, godt vi ikke er slædehunde…
Det ultimative højdepunkt var en 20 dage gammel hundehvalp, som vi alle fik lov at holde. Nååårrrhhhh - total turist ahaoplevelseJ. Vi blev helt bløde i knæene og Niels ville kalde den Valentin efter vores maskot.

Tilbage til Silver og et superinterview med ham. Han havde været i Ilulissat i 30 år og kom oprindeligt fra Toscana!!!
Han er en rigtig ildsjæl, når det kommer til turisme i området. Tidligere havde der været 6-8 turistkontorer, men flere af dem havde slået sig sammen under World of Greenland, ydereligere var gået konkurs og tilbage er nu Silvers Turist Nature og World of Greenland.
Efter interviewet fik han lige ordnet, at vi tirsdag kan komme på isfjordsejlads og en kaffemik om eftermiddagen. Vi så billeder af den ene guide, som er 77 år og har en umiskendelig lighed med julemandenJVi er klar til flere turistbilleder med eller uden julemand!!

lørdag den 3. september 2011

Rødvin og søsygepiller - en god cocktail:-)

Fredag morgen stod på morgenmad, pakning og forsøg på at få plads til diverse nyindkøb, da vi jo skal med kystpassagerskibet Sarfaq Ittuk til Ilulissat om aftenen. Herefter drog vi ned i byen, hvor vi havde to interview hhv. kl. 11 og kl. 14 med Tupilak Travel og Nuuk Tourism. Det var to meget brugbare interviews med meget forskellige vinkler på turismen i Grønland. Mellem interviewene gik vi den sidste tur i Nuuk og fik frokost i Kulturhuset, da dagens fisk endnu ikke var fanget :-) valgte et par os at prøve kræfter med en moskusbøf i burger, det var en anderledes smagsoplevelse, kraftig og intens.

Ved det sidste interview blev vi gjort opmærksom på at to pukkelhvaler havde pjasket rundt ude foran den gamle havn hele formiddagen - og derfor prøvede at spejde efter efter dem, da vi kom ud. AB spottede noget der lignede et blåst fra en hval, men var ikke sikker på om det nu var det - det var det! For efterfølgende kom der 3-4 mere udåndinger fra hvalen og vi anede lidt ryg - så det var vores første hval og en stor oplevelse:-)

Efter hval-sucessen gik vi en times tid på Daddys, hvor der som sidst var en livlig stemning. Vi provianterede i Brugsen og valgte at spise aftensmaden hjemme. Mie og Lis tog bussen hjem og buschauførren havde en fest, da han hørte at de skulle til Spøgelsesbyen, han kvitterede med et par uuh-uuh og satte dem af med et smil:-)

Inden taxaen kom og hentede os til skibet fik vi en lur og stoppet det sidste i rygsækkene. Bare det at få alt vores bagage pakket ind taxaen var et større projekt. Det lykkedes og vi blev kørt ned til havnen, hvor vi så skibet, der ikke var helt så stor som ventet...;o)

Kahytten var overraskende lille, der var knap plads til tre, men-men vi fik os stoppet ind og kom op på dækket for at  se når skibet lagde fra. Senere på aftenen mødtes vi i Charlottes kahyt, der er en anelse mere luksus end vores, og fik rødvin, chokolade og romkugle. På dette tidspunkt vippede skibet allerede en del og vi var lidt bekymrede for den kommende nat. Den søvandte Mie udøvede og udøver stadig psykisk førstehjælp til de bekymrede medpassagerer. Inden vi krøb til køjs i vores minikahyt, nåede vi at få et glimt af nordlyset, da vi skulle ud og have frisk luft - det var ikke overvældende, men det var der og det var nordlys!!

Vi sluttede af med en søsygepille, der sammen med rødvinen dulmede de værste nerver og vi fik en nogenlunde nats søvn.

En hel dag på vandet
Vi vågnede til fantastisk solskin og indsejling til en mindre by ved navnManiitsoq/Sukkertoppen, hvor vi hurtigt kom i tøjet og op på dækket for at tage billeder og indånde den friske morgenluft. Bagefter fik vi en fantastisk morgenmad - igen bestående af rugbrød og ost, denne gang suppleret med juice...

Vi har tilbragt en del tid på det øverste dæk, håbefuldt spejdende efter hvaler, hvalros, havørne og meget andet. Det er helt fantastisk at stå på dækket og følge kystlinien og de enorme fjelde, man aner hvor kæmpeenorm Grønland er, og hvor bittesmå vi mennesker er.

Næste stop var en lille bygd, hvor skibet ikke kunne lægge til, men måtte hejse en lille båd ned og sejle passagererne ind til kajen. Det er fascinerende at se de mange små huse og hytter, der ligger langs kysten - langt væk fra alting.

Det lykkedes os nu endeligt at komme på nettet her midt på havet, men det er derefter og meget langsomt, men bloggen er nu opdateret og vi har 23 timer tilbage på skibet, hvilket nogen synes er MEGET lang tid...

torsdag den 1. september 2011

NB! Nye billeder nederst:)

Semesterstart

Onsdag aften indtog vi et delikat måltid på Café Esmarelda. Vi hyggede os, og vi snakket om mange af livets store spørgsmål. Inden gåturen hjem skulle vi lige have provianteret lidt til i dag, samt til vores snart forstående sejlads. Vi gik i Pasifik (et supermarked) og var i vældigt humør... Faktisk så meget at vi spekulerede på, om der nu også "kun" var frisk frugt i de ellers fantastiske smooties, vi havde indtaget kort forinden. Men vi fik da omsider købt det vi skulle og gik hjem ad. Vejret var koldt, men klart og solen skinnede.
Da vi kom hjem fik vi os en lille snack, så slutningen på en ikke alt for god film og fik vasket lidt tøj inden vi krøb til køjs:-)

I morges stod vi endnu engang op til en omgang tåge, dog ikke så slemt som i går. Efter morgenmaden drog vi til universitetet, hvor vi havde fået lov til at overvære semesterstartscermonien. Det var spændende at se, hvordan man tager imod de nye studerende her på universitet. Alle de nye studerende blev kaldt op af rektor og fik et håndtryk mens salen klappede og tiltider hujede. Samtlige undervisere blev præsenteret under tilsvarende klapsalver og hujen. Efter endt ceremoni var der morgenmad. Nu sidder vi og venter på at skulle mødes med Jette og Aviak til en snak om fifs til interviews af det grønlandske folk.
I aften har vi bestemt bare at spise hjemme, da Charlotte skal holde et foredrag på universitet i aften om hendes forskning. Det bakker vi selvfølgelig op om og er spændte på at høre hende:-)
Så det meste af dagen i dag foregår på universietet.

onsdag den 31. august 2011

Klarsyn!

Tirsdag var der klar sigte, og udsigten fra lejligheden var endnu mere fantastisk end før:-) og vi skyndte os at tage en millard billeder. På vej ned til vores interview med guiden prøvede vi Jettes såkaldte "smutvej" ind til byen, det var noget af en klatretur vi kom ud på, men vi nåede op til vandsøen og videre ned mod byen. Vandsøen er stort reservoir, der ligger på toppen af en klippe. Da vandsøen efterhånden ligger inde midt i byen skal den snart flyttes ud og der skal bygges huse på toppen af klippen, da der er stor boligmangel i Nuuk. Turen ned gik nogenlunde, men vi var flere gange ved at fortryde vores smutvej, da der var utrolig glat på klipperne og vi ikke kendte den nøjagtige vej ned...

Første interview
Vel nede i byen fandt vi "Sana", som er Dronning Ingrids Hospitalet, det bliver kaldt sådan, da der der før i tiden lå et sanatorium. På vejen derned kom vi også forbi den gamle kirkegård, der ligger midt i byen og er meget flot med de smukke hvide trækors, der pryder alle gravstederne.

På Sana kom vi ind ad den forkerte indgang og måtte derfor gennem det meste af hospitalet før vi fandt administrationen, hvor Gitte, som vi skulle interviewe arbejdede. Vores interview gik rigtig godt, på nær et par startproblemer med diktafonen, gled det som det skulle og vi snakkede i over en halv time før diktafonen så desværre var fuld - ups:-( Men heldigvis manglede vi kun et enkelt spørgsmål og så er det jo godt at man altid er klar med blyant og papir med!!  Gitte gav os et rigtig godt indblik i den grønlandske kultur, turismen og naturbevarelsen samt formidlingen af disse. Vi kunne blive ved med at snakke, men efter at have taget hendes tid i næsten en time havde vi et rigtig godt grundlag at gå videre med.

De sidste ankom
Resten af holdet ankom  over middag og vi benyttede selvfølgelig lejligheden til at vise Nuuk frem, nu vi var så godt kendte:-) Især blev der lagt vægt på turiststeder med mulighed for at bruge endnu flere penge...og de gode spisesteder;o)

Vi fik også handlet ind til den fælles middag om aftenen, hvor Jette og hendes mand Kurt samt specialestuderende Aviak kom på besøg i vores lejlighed sammen med Charlotte og hendes søn Valentin. Menuen var sammenskudsgilde som bestod af hele tre gange lasagne, chili con carne, flute og øl fra det grønlandske bryghus. Snakken gik vældig og vi fik mange gode historier, bl.a. fra det sidste hold der var på Grønland.

Jetlaget trængte sig på hos de nyankomne og vi gik hver til sidst, men nåede lige at få et tip fra Kurt om nordlys. Det viser sig at sådan et fint vejr, som det havde været igår og en kold aften var perfekt grundlag for nordlys, så Mie og AB holdt sig vågne længe og spejdede efter nordlyset, men ak, det blev ikke til andet end de sidste solstråler og efterfølgende klar stjernehimmel.

Onsdag
Onsdag startede vi med en "restebrunch" og vi tømt køleskabet, mens vi kiggede ud på den igen tilslørede udsigt, denne gang var tågen næsten helt inde ved vinduet!
Vi tog derefter ud på universitetet, hvor vi fik lagt lidt billeder på bloggen og forberedt vores interview med Air Greenlands PR & Marketing Manager Jesper Egede. Det foregik i Air Greenlands administrationsbygning.

Interviewet varede over en time og var yderst interessant, særligt Mie var var meget engageret og blev ved med at stille spørgsmål, men Jesper svarede bravt på det hele:-) En sjov information var, at Air Greenlands stewardesser i starten alle havde traditionelle sælskindsdragter på under flyvningen, men da de begyndte at udvide blev det lidt for dyrt med alt det pels:-) Det ville nu ellers have været flot syntes vi:-)

Efter interviewet spiste vi frokost på universitetet og gik ned på den nye kirkegård, som ligger på den anden side af universitetet. Den ligger helt utrolig smukt på skråning ned til vandet. Igen prydede de hvide kors gravstederne, men også en hel del farvestrålende plastikblomster!

Vi gik ned i byen og startede med at bruge en del tid på Kunstmuseet, hvor der er en fantastisk flot samling af malerier, tubilakker, skulpturer samt meget andet. Samlingen er en privat samling doneret af en rigmand fra Nuuk, der sammen med fire andre rigmænd i byen konkurrede om at have den største og smukkeste samling af Grønlandsk kunst. Bygningen var meget smuk, det er en gammel adventistkirke, der gennem årene er blevet brugt til forskellige formål og siden 2007 har huset Kunstmuseet. På vej ud af døren kom Mie (igen) igang med at spørge, kustoden var ret interesseret i at snakke og han og Mie fik en lang snak, mens AB og Lis stod og trippede og forgæves prøvede at komme ned ad trappen...

Da vi omsider kom ud fra Kunstmuseet, som var virkelig var en oplevelse værd, gik vi direkte ned til Julemandens Cafe. Vejret var også idag fantastisk og solen varmede os på en helt ny måde. Nede ved caféen sad vi med tæpper på og udsigt over en smuk, klar fjord - endelig med kig til fjeldene på den anden side.Her mødte vi Charlotte og Valentin, der også skulle prøve  julemandens kakao - og de måtte indrømme, at de havde været omkring SuperBrugsen for at prøve de føromtalte romkugler...

Nu sidder vi på biblioteket og  skriver blog, og fortsætter herfra direkte til Esmaraldas, hvor vi vi spise til aften:-)